INDSÆTNING AF PDF OG LINKS

Du uploader din PDF på samme måde som når du uploader et billede. Du går ind i menuen BILLLDER & MEDIER, og ind i BILLEDARKIV. Her vælger du "Upload én fil til følgende folder" (eller multiupload).

Det kan anbefales at du laver en mappe kun til PDF, så kan du altid finde dem frem uden at skulle lede efter den/dem i blandet dine billedfiler.

Når du skal lave et link til PDF’en på din side, så skal du vælge hvilken side linket skal være på via INDHOLD, og "Indhold". På siden skriver du evt. en lille tekst (f.eks. Klik her for at åbne PDF’en) eller du benytter et billede som skal linke til PDF’en.

Du markerer teksten eller billedet, og trykker derefter på "eksternt link" ( Ikonet for Eksternt Link) oppe i den øverste menubar. Når du trykker på dette ikon kommer følgende skærmbillede frem:

Sådan indsættes et eksternt link på din side

På ovenstående skærmbillede er du kommet ind i selve editoren. For at lave et link til en ekstern hjemmeside eller til f.eks. en PDF fil (eller andre filtyper), så gør du følgende:

1. I dette punkt markerer du indholdsfeltet i dit redigeringsvindue. Som du kan se, så har vi skrevet en tekst "Klik her for at lave et internt link". Teksten er ikke så vigtig i denne sammehæng. Der kunne også stå klik her for at åbne PDF, klik her for at åbne dokument osv. Når teksten er skrevet, så skal den markeres. Det gør du ved at føre musen henover teksten, mens du holder venstre musetast nede. Derefter springer du til næste punkt.

2. Oppe i toppen finder du en række ikoner. Omkring midten finder du ikonet for "eksternt link" ( Ikonet for Eksternt Link). Det skal du klikke på. Når du klikker på denne, så åbner der sig et nyt vindue "Link", se i punkt 3.

4. I det nye vindue "Link - Websidedialogboks" skal du uden for Sti: vælge at klikke på den gule mappeuot ( ) til højre. Se punkt 5. Nu åbner der sig endnu et vindue, som hedder "Asset manager". I dette vindue finder du alle de filer og mapper, som er oprettet under Billeder & Medier/Billedarkiv.

6. I dette vindue finder du som sagt alle de filer, som du har uploadet til Billeder & Medier/Billedarkiv. Vinduet åbner altid i mappen Roden. Hvis du f.eks. har oprettet en mappe, som hedder PDF eller andet, så vælger du denne mappe i drop-down menuen til venstre (i toppen). Når du har fundet den pågældende fil, så klikekr du på den og dereter på "ok". Hvis det er en PDF, Word eller Excel fil, så vil der stå i det hvide felt "not available". Det betyder, at der ikke er et eksempel at vise. Du kan sagtens lave link til filen alligevel. Systemet kan kun vise eksempler af billedfiler (.jpg, .gif osv.).

7. Når du har valgt filen som du skal linke til i "Asset manager", så kommer du tilbage til vinduet "Link". Her skal du vælge om linket skal åbne i samme viindue eller i et nyt vindue. Det kan helt klart anbefales at lade PDF, Word og andre filer samt eksterne hjemmesider åbne i nyt vindue så du ikke linker væk fra din egen hjemmeside.

8. Du er nu klar til at lave det eksterne link færdigt. Du trykker på knappen "Ok". Og når du kommer tilbage til editoren, så skal du huske at gemme ændringerne ved at klikke på "Gem ændringer".

Se en mere dybdegående gennemgang af hvordan man laver eksterne links længere fremme i guiden.

Du kan også lave interne links på din hjemmeside. Dette kan f.eks. bruges hvis du skal lave et link på billede eller på tekst, som skal linke til en af dine oprettede sider. Se en gennemgang længere fremme på hvordan du laver interne links på hjemmesiden.
 
 

Vidste du?

At du altid kan ringe til Kundeservice på telefon:
 
55 55 55 55
 
Telefonen er åben:
Mandag - torsdag
kl. 8.30 - 15.30
 
Fredag
kl. 8.30 - 14.30. 
 
E-mail: 
 
BEMÆRK!
Telefonen har kun åbent til kl. 15.30 mandag - torsdag.
DanaWeb A/S  -  Herlev Hovedgade 201B  -  2730 Herlev  -  Tlf: +45 55 55 55 55  -  Fax: +45 44 52 16 01  -  E-mail: