VEJLEDNING TIL INDLØSNINGAFTALE HOS NETS (PBS)
Tillykke med din nye webshop eller produktbestilling på din hjemmeside. Det første, du skal gøre, er at søge om at få en indløsningsaftale hos Nets (det tidligere PBS), så dine kunder kan betale med betalingskort på din webshop eller hjemmeside.
I forbindelse med ansøgning om indløsningsaftale med Nets skal du være opmærksom på følgende ting:
- Din virksomhed skal være registreret og du skal have et CVR nummer for at ansøge om indløsningsaftale hos Nets. Bemærk at du skal have materiale til en risikovurdering klar. Det kan være en årsopgørelse eller et sammenskrevet resumé fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
- Dine handelsbetingelser (bl.a. regler for returret, leveringsbetingelser, betalingsmåder m.m.) skal fremgå på din webshop eller webside. Det samme gælder for firmaoplysninger så som adresse, CVR nr. og bankoplysninger. Du skal også have oprettet et par produkter på din webshop/webside.
- I visse tilfælde tager Nets kontakt til din bank i forbindelse med en kreditvurdering. Bemærk at Nets i den sammenhæng kan kræve en bankgaranti på op til kr. 25.000 for en indløsningsaftale.
- Bemærk! Hvis du søger om en aftale for internationale betalingskort til internethandel og/eller post- og telefonordre, skal du med betalingskort betale kr. 3.500 for sagsbehandlingen, inden du sender ansøgningen. Hvis du har spørgsmål til dette eller andre priser hos Nets, så skal du kontakte Kundeservice hos Nets på telefon: 44 89 24 80.
- Søg om indløsningsaftale med Nets på http://pbs.danaweb.dk/.
- Når du har søgt om indløsningsaftalen, kan der gå 4-8 uger, inden du modtager din indløsningsaftale fra Nets.
- Hvis din webshop/webside ikke opfylder Nets' krav, har du to dage til at rette på din webshop/webside, så den opfylder kravene.
- Når du har foretaget evt. rettelser, mailer du til Nets, hvorefter de igen ser på din ansøgning (i mailen fra Nets er der en e-mail-adresse, du kan skrive til).
- Når du får indløsningsaftalen fra Nets, skal du sende den til support@danaweb.dk
- Derefter foretager DanaWeb de endelige rettelser og integrerer QuickPay, så din webshop/webside kan tage imod betalingskort.
START DIN ANSØGNING OM INDLØSNINGSAFTALE
For at starte din ansøgning om en indløsningsaftale med Nets (PBS), skal du gå til følgende side:
http://pbs.danaweb.dk/.
På denne side er linket til ansøgningen (markeret med rosa firkant), hvor der står informationer, som du skal bruge til ansøgningen. Derudover finder du en række oplysninger, du skal bruge i din ansøgning.
Hvis du søger om en indløsningsaftale til en webshop, ligger din webshop på en midlertidig testadresse. Testadressen hedder typisk noget i retning af
www.ditdomæne.dws1.dk. Du skal både skrive din testadresse og den rigtige webadresse i ansøgningen.
Hvis du søger om en indløsningsaftale til produktbestilling på din webside, skal du skrive din hjemmeside-adresse, men det er også en god idé at angive testadressen (især hvis din side er helt ny). Din testadresse hedder ligeledes noget i retning af
www.ditdomæne.danaxx.dk.
Du skal nu klikke på linket for at åbne ansøgningsvinduet til din indløsningsaftale (markeret med rosa).
Hvis du søger om en aftale for internationale betalingskort til internethandel og/eller post- og telefonordre, skal du betale 3.500 kr. for sagsbehandlingen, inden du sender ansøgningen. Betaling skal ske med betalingskort.
Hvis du har spørgsmål om priser, gebyr eller lignende, henviser vi til
www.pbs.dk eller til Nets’ kundeservice på telefon 44 89 24 80. Du er også velkommen til at kontakte DanaWebs kundeservice, hvis du har spørgsmål, på telefon 44 52 16 00 eller via mail:
support@danaweb.dk.
Der er en hjælpefunktion, hvor du kan få hjælp til at afklare, hvilke oplysninger du skal bruge i forbindelse med din ansøgning til indløsningsaftalen.
I første punkt skal du angive aftaletype. Når du søger via DanaWeb, gælder aftalen om Internethandel.
I visse tilfælde har du måske også brug for at foretage post- og telefonordre.
I punkt 2 angiver du din virksomheds selskabsform, fx enkeltmandsforretning, et anpartsselskab, et aktieselskab osv.
Klik derefter på Find.
I bunden af skærmbillede starter du din ansøgning. Se næste skærmbillede:
For at fortsætte med ansøgningen, skal du krydse af i Jeg accepterer og klikke på Start ansøgning.
Når du har klikket på Start ansøgning ses ovenstående skærmbillede. Her skal du angive: CVR-nr., registreringsland og hvor du ønsker at modtage betalingskort. Når du søger via DanaWeb, er det altid Internethandel. I visse tilfælde har du evt. brug for at modtage onlinebetalinger ved post- og telefonordre. Hvis du har spørgsmål til forskellen på Internethandel og post- og telefonordre, henviser vi til
www.pbs.dk eller Nets’ kundeservice på telefon 44 89 24 80.
Næste skridt er valg af betalingskort. Du kan vælge enten at søge om Dankort eller søge om både Dankort og internationale kort. Hvis du sælger produkter til udlandet, skal du søge om internationale kort, idet Dankort kun findes i Danmark.
På
www.pbs.dk kan du se priser på indløsningsaftaler for Dankort, internationale kort og gebyrer for transaktioner m.m.
Dernæst skal du angive, om du tidligere har haft en betalingskortaftale vedrørende internethandel og/eller post- og telefonordre på det CVR-nr., som du har angivet.
Kundekode skal kun angives, hvis du modtaget den skriftligt fra Nets. Tryk derefter på Næste side.
Når du vælger internationale betalingskort, skal du ved afslutning af ansøgningen til indløsningsaftalen betale 3.500 kr.
Før du går videre med din ansøgning, skal du udfylde en tjekliste. Først skal du skrive, at din internetforretning er færdig, og opfylder de nævnte krav (se på skærmbilledet).
Dine kunder indtaster deres kortdata ved hjælp af PSP integration. Husk at krydse dette af ud for PSP integration.
I henhold til betalingstjenesteloven, skal Nets bl.a. have dokumentation for at den bankkonto, du vælger at bruge til din betalingskortaftale, tilhører dig.
Hvis det ikke er muligt for dig at vedhæfte dokumentationen elektronisk, skal du angive dette ved at krydse af i Jeg kan ikke vedhæfte dokumenterne elektronisk, men eftersender det for at fortsætte ansøgningen.
Derefter skal du eftersende dokumentationen med posten til Nets (bemærk, at Nets først behandler din ansøgning, når de har modtaget al dokumentation). Afhængigt af, hvilken type virksomhed det drejer sig om, skal følgende fremsendes til Nets:
-
Dokumentation for bankkonto
-
Fuldstændig rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (en fuldstændig rapport indeholder oplysninger om ejere, adresser, evt. kapital, evt. revision m.m.).
Derudover skal du angive, om du har læst de generelle regler og brugervejledning for betalingskort til Dankort og internationale kort (alt efter hvad du har ansøgt).
Når du har angivet ovenstående, klikker du på Næste side.
På det efterfølgende skærmbillede, vil oplysningerne om din virksomhed fremgå (ligesom eksemplet ovenfor). Du skal angive en kontaktperson samt en mailadresse på kontaktpersonen (evt. dig selv).
Klik derefter på Næste side.
I ovenstående skærmbillede skal du angive testadressen på din webshop. Hvis du søger om indløsningsaftale til et produktbestillingsmodul hos DanaWeb, skal du angive testadressen til din hjemmeside.
I ovenstående skærmbillede kan du se, hvordan du udfylder de forskellige felter i din ansøgning.
Hvis du har spørgsmål til dette, skal du kontakte Nets’ kundeservice på telefon 44 89 24 80.
Du kan eventuelt også kontakte DanaWeb på telefon 44 52 16 00 eller via mail:
support@danaweb.dk
Bemærk at du kan tilføje flere mailadresser ved at klikke på Tilføj flere e-mail adresser, og du har ligeledes mulighed for at tilføje endnu en webbutik til aftalen ved at klikke på Tilføj netbutik. Klik derefter på Næste side.
I ovenstående skærmbillede angiver du, om du ønsker at modtage information om produkter og tilbud fra Nets. Hvis du har modtaget en kampagnekode fra Nets, skal du også indtaste koden på denne side.
Derudover får du oplyst, hvilke betalingskort du har søgt om.
På dette skærmbillede har du desuden mulighed for at tilføje eventuelle kommentarer til din ansøgning. Hvis du har lavet en ansøgning til internationale kort for internethandel, skal du trykke på Til betaling og betale 3.500 kr. for at kunne sende ansøgningen til Nets.
Bemærk at hvis du kun har ansøgt om indløsningsaftale til Dankort, vil du ikke skulle indbetale kr. 3.500,- for at afslutte ansøgningen.
Her skal du indtaste firmanavn, domænenavn og angive hvilke(t) betalingskort, du søgte om.
Tryk derefter på Send for at give DanaWeb besked om, at du har udfyldt og afsendt ansøgningen.
Der kan gå op til mellem fire og otte uger før Nets har behandlet din ansøgning. Efter Nets’ behandling af din ansøgning, vil du modtage brev fra Nets med forretningsnummer og branchekode. Send derefter forretningsnummer og branchekode til DanaWeb via mail:
support@danaweb.dk.